Vidensgrundlag

2. Informationshåndtering

2.1 Traditionelt informationsflow

Baggrund

Historisk set blev bygninger opført under tilsyn af et lille team, der overvågede hele design- og udførelsesprocessen. Bygninger blev ofte stadig designet, mens de blev bygget, og der var ikke den formelle adskillelse af roller, som findes i dag. På grund af dette blev designinformationen ofte holdt tæt i hænderne på et lille antal personer, med begrænset deling. Over tid, som roller inden for bygge- og anlægsindustrien begyndte at blive formaliseret, begyndte også naturen af informationsudvekslingen at blive formaliseret, især i forhold til, hvordan information blev overført fra en part til en anden. Dette traditionelle syn på informationsflow er stadig i vid udstrækning til stede, sammen med de fejl det introducerer (selvom nye arbejdsmetoder nedbryder nogle af problemerne).

Traditionelt informationsflow

Når et bygværk bevæger sig gennem sin livscyklus, overføres information traditionelt fra en fase til en anden gennem formelle overleveringsprocesser. Indholdet af disse overleveringer er illustreret på et konceptuelt niveau i figur 2.

Figur 3: Vigtige projektoverleveringsmål (kilde: Powerslides.com)

I overgangen til planlægningsfasen leverer bygherren/driftsorganisationen kravdokumenter. Disse er typisk dokumenter med tekst, der indeholder en beskrivelse af alle de planlagte anvendelser af bygværket og leverer designintentionen og stedsinformationen, hvis kendt. Ved afslutningen af planlægningsfasen leverer designerne et eller flere konceptuelle designs til godkendelse. Disse konceptuelle designs er ofte kunstneriske gengivelser eller modeller, der viser de nøgleelementer, som det fremtidige bygværk vil indeholde, men de mangler detaljer, der gør dem bygbare.

I designfasen bruger fagfolk deres ekspertise og specialiseret software til at skabe og forfine designmodeller. Historisk set blev designinformationen præsenteret som todimensionelle tegninger og tabeller med informationer. Selvom tegningerne blev genereret af modelbaseret software, blev leveringsdokumenterne fysisk produceret og krævede fortolkning af efterfølgende brugere.

Under udførelsen anvender fagfolk design dokumenterne og modellerne til at indkøbe, fremstille og samle bygværket. I tilfælde hvor der opfattes tvetydighed i design dokumenterne, eller når omstændighederne dikterer, at en del af designet ikke kan bygges, må de udførende kommunikere med designteamet for at modtage en afklaring. I de fleste tilfælde involverer dette en formel proces, og det kan ske mange gange i løbet af et projekt. Teamet genererer også en optegnelse af bygværket. Selv hvis der ikke er nogen afvigelse fra designet i form af tegningerne, vil de have brug for at levere as-built information til bygherren. For eksempel kan dette inkludere indkøbsdatoer og serienumre på udstyr.

Bygherren/driftsorganisationen vil modtage et sæt "as-built" tegninger af det færdige bygværk, som de kan bruge til fremtidig vedligeholdelse og reparation. I stigende grad vil bygherre også anmode om en digital model, der indeholder links til as-built informationen. Denne information opdateres gennem driftsfasen. Når bygværket når end-of-life, kan informationen bruges til at bestemme, om der er nogle materialer eller udstyr, der kræver særlig håndtering (på grund af værdi eller risiko), og der kan laves planer for nedrivningen.

Projektdeltagere

Deltagere i projekter er generelt opdelt i to kategorier, afhængigt af om de godkender arbejdet eller ej (dette falder også normalt sammen med, hvem der initierer og betaler for projektet). Selvom disse roller har eksisteret i århundreder, ændrer perspektiverne inden for informationshåndtering sig, og nye teknologier og metoder standardiseres for at beskrive, hvordan information skabes, deles og godkendes. At ejeren af et bygværk har været den ultimative beslutningstager, har været velkendt, men hvordan disse beslutninger træffes, og hvilken information der kræves for at træffe dem, bliver standardiseret.

En af de mest markante ændringer fra et procesperspektiv er den øgede brug af betegnelserne ”ordregivende part” og ”leverancepart” i stedet for henholdsvis bygherren/ejeren og rådgiver, designer, entreprenør osv. Den ordregivende part er modtageren af information vedrørende bygværket, varer eller tjenester. Den ordregivende part er ofte kendt som bygherren, ejeren og/eller operatøren. Leveranceparten er en leverandør af information om bygværket, varer eller tjenester. Som eksempel kan de være for eksempel en tjenesteudbyder, en ingeniør eller en entreprenør.

Den ordregivende part har ansvaret for at specificere, hvilke informationer der skal leveres, og leveranceparten er ansvarlig for at forklare, hvordan de vil levere denne information.

2.2 Digitalisering

At bevæge sig væk fra papir/e-mail/regneark

Bygge- og anlægsbranchen er stadig i høj grad afhængig af analoge og/eller brugerdefinerede processer og arbejdsgange. Mange af disse er tilbøjelige til fejl, som ofte ikke opdages før meget senere. Ændringer i projektet for at adressere disse fejl kan være langsomme og dyre og risikerer at kræve yderligere ændringer og ændringsordrer. Specialister arbejder også ofte i siloer, og deres arbejde kan komme i konflikt med andres.

Meget af den dokumenterede information fra disse arbejdsgange opbevares som trykte dokumenter, selvom den er genereret gennem software. Kommunikation foregår almindeligvis via e-mail, og beregninger laves gennem brugerdefinerede regneark. Hver af disse er forbedringer over ældre arbejdsmetoder, de introducerer nye former for fejl og efterlader stadig væsentligt rum for forbedring.

For eksempel kan papirudskrifter fra digitale kilder være renere og lettere at fortolke end ældre metoder, som var håndskrevne og tegnede, men de skal stadig opbevares og søges, og målinger skal tages manuelt. Selvom papirarkiver kan holde længere end et bygværk, hvis de ikke opbevares korrekt, kan de let blive tabt eller ødelagt, især i tilfælde af, at de er nødvendige efter en katastrofe.

Regneark tillader mere præcise beregninger og kan let modificeres af slutbrugere efter ønske. Deres anvendelse har i høj grad reduceret antallet og omfanget af rene beregningsfejl, men de er stadig afhængige af, at der indtastes korrekt information. Desuden er regneark ofte lavet til et brugerdefineret formål og er ikke godt dokumenterede eller vedligeholdt, hvilket gør det vanskeligt, hvis ikke umuligt, at opbygge standardiserede processer omkring dem.

Kommunikation med e-mail er ligeledes en forbedring i forhold til kommunikation via brev og telefon. Det er hurtigere og giver en registrering til fremtidig brug. Men det er stadig en metode fra person til person og er ikke velegnet til arkivering eller udveksling af væsentlige projektdata.

2.3 Digitalisering i industrien for opførelse og drift af bygværker

Et mål med digitaliseringen i industrien for opførelse og drift af bygværker er ikke kun at optage, lagre og udveksle information digitalt, men også at tilføje kontekst til denne information. Et vindue kan tegnes som et sæt sammenkoblede rektangler og mærkes med passende dimensioner, men den person, der modtager det, skal stadig fortolke, hvad det betyder. Ud fra konteksten vil de sandsynligvis antage, at det er et vindue, men de kan også fortolke det som et sæt døre, en plantegning eller en layoutplan for en have.

Figur 5. Eksempel på forholdet mellem en tegning (geometri) og et objekt

Ved at tilføje konteksten om, at det tilsigtede objekt er et vindue, og de to dimensioner repræsenterer højde og bredde, giver det modtageren mulighed for entydigt at forstå, hvad der er tilsigtet.

Moderne designsoftware tillader, at alle aspekter af et bygværk kan repræsenteres på denne måde, hvor de givne objekter vil have deres attributter samt deres relation til andre objekter. For eksempel skal et vindue placeres i forhold til en væg eller en dør, da det ikke kan eksistere alene i rummet. Hvis den tilknyttede væg flyttes, vil vinduet automatisk flytte med den. Derudover kan samlingen af alle objekter (kaldet modellen) nemt bruges til at bestemme andre oplysninger, såsom antallet af vinduer af en bestemt type eller den samlede størrelse af alle sydvendte vinduer.

Dette muliggør bedre beslutningstagning og hurtigere adgang til information på tværs af projektet.

2.4 Digital dokumentation

Når et bygværk konstrueres og drives, kan interessenter henvise til modellen, samt måle fremskridt eller ændringer sammenlignet med den. Når større komponenter købes og installeres, kan serienumrene for komponenterne tilføjes det tilsvarende objekt i modellen, og driftsmanualer kan linkes. Vedligeholdelsesaktiviteter kan registreres med angivelse af, hvad der blev gjort hvornår og af hvem.

Digital dokumentation udvikler sig gennem design, udførelse og aktivstyringsfaserne i et projekt og fungerer som en progressiv leverance til den ordregivende part. I tilfælde af tvist om, hvad der blev gjort på et projekt, kan modeloptegnelsen bruges som en vigtig informationskilde, der kan beskytte alle parter i tvisten.

For renoveringsprojekter fungerer digital dokumentation som en indledende optegnelse og en reference for det arbejde, der skal udføres. I takt med at flere projekter produceres digitalt, vil flere deltagere starte med bedre kvalitetsinformation.

2.5 Mobile værktøjer og adgang til information

En anden forbedring, der faciliteres af digitale processer, er potentialet for betydeligt bedre adgang til information på efterspørgsel. Stigningen i teams der fjernarbejder og fleksible betingelser betyder, at ikke alle parter sandsynligvis vil være på samme sted for flertallet af beslutningerne. At kunne tilgå information, designbeslutninger og søge efter alternative løsninger på problemer fjernbetjent betyder, at arbejdet kan udføres hurtigere og mere nøjagtigt samtidig med at stress reduceres.

En kerne teknologi er brugen af et fælles datamiljø (CDE), hvor deltagerne kan få adgang til og dele information gennem en sikker sky. Mange softwarepakker, der anvendes inden for design, udførelse og driftsområder, får nu adgang til og lagrer data i et CDE og har apps, der kan tilgås via smartphones og tablets. Dette giver slutbrugere mulighed for at få adgang til og opdatere information efter behov, hvilket i høj grad strømliner processer og reducerer informationstab.

Modul 2 – 10-punkts opsummering (væsentlige læringer)

Gå til næste del